28. marts 2024

Kort før klokken 17 i går blev politi, ambulancer og redningsmandskab sendt til et færdselsuheld på Vestmotorvejen ved Ringsted.

En personbil, der blev ført af en 19-årig mand fra Munke-Bjergby, kørte op i en forankørende personbil, der blev ført af en 33-årig kvinde fra Svebølle. Den 19-årige havde ikke set, at de forankørende bremsede kraftigt op i forbindelse med kødannelse. Han nåede derfor ikke at bremse, men påkørte den 33-åriges bil. Hendes bil fortsatte frem i en personbil, der blev ført af en 58-årig mand fra Sorø, så hans bil påkørte autoværnet.

Uheldet var årsag til kødannelse indtil uheldsstedet var ryddet.

Den 33-årige kvinde blev kørt med ambulance til undersøgelse på sygehuset. Det viste sig senere, at ingen kom alvorligt til skade ved uheldet, men der skete omfattende materielskade.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.