29. marts 2024

Klokken 01.15 i nat blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand i en kosmetologforretning i Charlottenlund.

En borger havde set flere gerningsmænd kaste genstande mod forretningen, hvorefter der udbrød brand.

Ilden blev relativt hurtigt slukket, men forretningen havde fået omfattende skader. Der var ikke sket markant skade på den resterende del af bygningen, og heller ingen personer er kommet til skade ved branden.

De formentlig tre gerningsmænd, der alle var iklædt mørkt tøj, stak efterfølgende af fra stedet.

Tekniske undersøgelser skal nu fastslå yderligere detaljer om branden, oplyser Nordsjællands Politi, som står for efterforskningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.