27. december 2024

Arkivfoto: Hubertus (via Wikimedia Commons) <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/2.5/deed.en">(CC BY-SA 2.5)</a>

Arkivfoto: Hubertus (via Wikimedia Commons) (CC BY-SA 2.5)
Arkivfoto: Hubertus (via Wikimedia Commons) (CC BY-SA 2.5)

En 16-årig pige, der er elev på Odsherred Efterskole, er blevet udsat for blufærdighedskrænkelse af en af skolens lærere.

Oplysningen kommer fra skolen selv, der via Facebook åbent går ud og fortæller om hændelsen.

Den mandlige lærer har befølt pigen under hendes trøje og på hendes bagdel, mens hun tilsyneladende lå og sov.

– Dermed har han ikke bare opført sig helt utilstedeligt overfor pigen, men også fuldstændigt misbrugt den tillid som både elever, kolleger og skole har vist ham, skriver Odsherred Efterskoles forstander Tom Hagedorn på Facebook og fortsætter:

– Den pågældende lærer er med øjeblikkelig virkning blevet bortvist fra skolen, og han kommer aldrig tilbage.

Det fremgår af facebook-opslaget, at skolen ikke kan udelukke, at andre elver muligvis også er blevet krænket.

– Jeg har som forstander redegjort i detaljer for episoden overfor elever og forældre, og jeg har opfordret alle elever til at tale med deres forældre, og henvende sig til mig eller skolens lærere, hvis de har oplevet episoder der bare tilnærmelsesvist minder om denne.

– Vi må have åbenhed om alt, så vi kan sikre, at noget lignende aldrig kan gentage sig, skriver forstanderen.

– Lige nu er vores tanker og medfølelse hos den pige, som vi med sikkerhed ved er blevet krænket. Vi har tilbudt hende og hendes familie al den støtte og hjælp, de måtte ønske.

– Vores holdning er fuldstændig klar: for os handler det nu om at få alle kort på bordet og passe godt på den eller de elever, der måtte have oplevet utilstedelige svigt, fra et menneske som de troede var der, for at passe på dem, skriver Tom Hagedorn på Facebook.

Odsherred Efterskole ligger i Fårevejle i Nordvestsjælland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.