19. april 2024

Rockergruppen No Surrender har startet ny støtteklub. Det oplyser mediet localeyes.dk.

No Surrender er oprindeligt fra Holland, men kom sidste år til Danmark. Den blev dannet af udbrydere fra en anden hollandsk rockergruppe, Satudarah MC. Også i Danmark er No Surrender MCs afdeling en tidligere Satudarah MC afdeling.

Den nye støttegruppe til No Surrender har fået navnet No Retreat og der er oprettet afdelinger i Valby, på Københavns Vestegn og i Holbæk. Det fortæller en talsmand fra No Surrender til Localeyes.dk.

No Retreat er, i modsætning til moderklubben No Surrender, ikke en motorcykelklub og dermed er der ikke krav til at medlemmerne har motorcykler. Deres mærke er en overbue med navnet ‘No Retreat’ og selve mærket et to krydsede pistoler – næsten som moderklubben, der har to krydsede pistoler med et hatbærende kranie ovenpå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.