28. marts 2024

Foto: Rolf Larsen.

Søndag morgen klokken 04.22 rykkede politi og redningsmandskab ud til et færdselsuheld på Kalundborgmotorvejen, hvor en bil var forulykket ved sammenfletningen med Holbækmotorvejen. Det skriver Holbaekonline.dk

På uheldsstedet blev en sovende mand fundet liggende uden for bilen. Manden – en 22-årig mand fra København K – blev vækket og bragt til skadestuen til undersøgelse og behandling.

Det viste sig, at han af ukendte årsager var kørt galt og var rullet runtd med bilen flere gange.

En hundepatrulje afsøgte området, men fandt ikke yderligere personer med relation til bilen.

Politiet fik udtaget en blodprøve af den 22-årige, der mistænkes for at være påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer på ulykkestidspunktet.

Den 22-årige havde kun pådraget sig mindre skader som følge af uheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.