20. april 2024

<a href="https://pixabay.com/users/rolypolys/">rolypolys</a> / Pixabay

rolypolys / Pixabay
2015 blev det hidtil bedste år for turismen i hovedstaden – målt på overnatninger, oplyser Wonderful Copenhagen.

Det er det 6. år i træk med vækst siden finanskrisen. I 2009, hvor antallet af overnatninger dykkede mest, var der ca. 6,3 mio. overnatninger i hovedstaden. I 2015 løb det samlede antal solgte senge på hoteller mm. i hovedstadsregionen op i 9,8 mio. En vækst på ca. 55 pct. på 6 år.

– Det er dejligt, at flere og flere turister og forretningsrejsende har fået øjnene op for de muligheder, Danmarks hovedstad tilbyder. Det skaber arbejdspladser til chauffører og andre i servicebranchen, når mennesker fra hele verden kommer hertil for at få en god oplevelse. Med samarbejdet om Greater Copenhagen arbejder vi på at tiltrække endnu flere turister og kongresdeltagere, så disse arbejdspladser også er her i de kommende år, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S).

Vækst på 8 pct.
De lidt over 9,8 mio. overnatninger i 2015 er en fremgang på over 724.000 i forhold til 2014. Det betyder, at væksten i hovedstadens turisme i 2015 lander på ca. 8 pct. Ifølge Wonderful Copenhagen medregner tallene overnatninger på hoteller mm., men ikke alternative overnatningsmuligheder som eks. airbnb, der ikke registreres i overnatningsstatistikken, men alligevel bidrager til omsætningen i byen.

Selvom der er pæn fremgang i danske overnatninger, er det stadig udenlandske besøgende, der fylder mest i hovedstadens turist-tal. Svenskerne er – trods tilbagegang – stadig den største udenlandske nationalitet for hovedstadens turisme. På en ny anden plads kommer Storbritannien, der med en fremgang på over 15 pct. har skubbet nordmændene ned på en tredjeplads.

Der var lidt færre nordmænd og tyskere end i 2014. Til gengæld steg antallet briter, nordamerikanere og kinesere markant. Der var 19 pct. flere overnatninger fra USA og en fremgang på over 9 pct. i antallet af kinesiske overnatninger i 2015.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.