19. april 2024

Klæder skaber folk, hedder et ordsprog. Men hvad så hvis man ikke er påklædt? En 37-årig kvinde fik sig lidt af en overraskelse, da en mand tirsdag spurgte hende om vej.

Kvinden kom klokken 12.45 gående på Møllebakken i Slagelse, da en bil kørte imod hende for derefter at vende rundt og standse ud for kvinden.

Føreren af bilen rullede vinduet ned og henvendte sig til kvinden. Hun gik hen til bilen, og han spurgte om vej til byen. Da kvinden begyndte at forklare vejen til byen, opdagede hun, at han ikke havde bukser på og sad med erigeret lem med påsat kondom. Manden sagde intet, og kvinden bevarede roen og gik efter at have vist vej mod byen et stykke væk, hvor hun tog sin mobiltelefon frem for at ringe 112.

Da manden opdagede, at hun ringede, kørte han hurtigt fra stedet.

Den 37-årige kvinde beskriver manden som 20-25 år og spinkel af bygning, han bar store solbriller og kørte formentlig i en japansk biltype med registreringsbogstaverne AV, hun så ikke tallene på nummerpladen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.