29. marts 2024

Holbæk B&I (blå trøjer) vandt søndag over AB (grønne trøjer) på Holbæk Stadion. Foto: 365Sport.dk.

Holbæk B&I (blå trøjer) vandt søndag over AB (grønne trøjer) på Holbæk Stadion. Foto: 365Sport.dk.
Holbæk B&I (blå trøjer) vandt søndag over AB (grønne trøjer) på Holbæk Stadion. Foto: 365Sport.dk.
Det kan godt være ABs fans på lægterne i Holbæk syntes, at Holbækkerne var nogle “bonderøve”, men “bonderøvene” tævede akademikerne fra Gladsaxe i søndagens kamp i 2. division på Holbæk Stadion.

AB kom bedst fra start og havde allerede efter 33 sekunder en god chance, der dog ikke gav noget mål.

Herefter fortsatte AB med at presse hjemmeholdet, der dog ikke gav op, men blot kæmpede endnu hårdere.

I 33. minut sendte Holbæks Kristoffer Dirksen bolden ind i gæsternes mål og bragte dermed hjemmeholdet foran 1-0.

Det var også stillingen ved pausen.

Efter pausen bølgede spillet frem og tilbage og de to hold skiftedes til at have muligheder, som dog ikke blev vekslet til mål og længe så det ud til, at Holbækkerne kunne trække sig fra kampen med en sejr. Men, det ændrede ABs Martin Nielsen på i 80. minut, da han udlignede til 1-1.

Holbækkerne kom over chokket fra udligningen og i tillægstiden sørgede Frederik Tingager for, at Holbæk hev sejren hjem, da han sendte bolden i ABs mål til slutresultatet 2-1.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.