29. marts 2024

Statsminister Helle Thorning-Schmidt klapper begejstret - ikke af udsigten til sin pension - men af sangeren Tim Christensen ved Folkemødet på Bornholm sidste år. Arkivfoto: Michael Johannessen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt klapper begejstret - ikke af udsigten til sin pension - men af sangeren Tim Christensen ved Folkemødet på Bornholm sidste år. Arkivfoto: Michael Johannessen.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt klapper begejstret – ikke af udsigten til sin pension – men af sangeren Tim Christensen ved Folkemødet på Bornholm sidste år. Arkivfoto: Michael Johannessen.
Næsten syv millioner. Så meget kommer statsminister Helle Thorning-Schmidt til at kunne hæve i pension, fra hun når efterlønsalderen og resten af livet. Det skriver Søndagsavisen.

Samme pension kan økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaar se frem til, mens SF’s partiformand Pia Olsen Dyhr får næsten fem millioner under sit otium i ministerpension og folketingspension.

Oplysningerne stammer fra en opgørelse fra Finansministeriet.

Politikere kan få pension allerede når de når efterlønsalderen, selvom de stadig arbejder og hæver løn. Men det vil to tredjedele af befolkningen gerne have lavet om, så politikerne følger den normale tilbagetrækningsalder for almindelige lønmodtagere, hvilket for de fleste vil være 67 år. Det viser en måling fra Gallup.

Derfor stiller Enhedslisten nu en række forslag, som Folketinget skal stemme om næste uge, der skal normalisere politikernes pensionsvilkår.

– Politikeres og ministres pensioner stikker af i forhold til resten af befolkningens. Det bliver ekstra hyklerisk, når man hører indenrigsminister Morten Østergaard sige, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet, når hans eget otium allerede begynder som 60-årig, siger retsordfører for Enhedslisten Pernille Skipper til Søndagsavisen.

Det ser dog ikke ud til, at der bliver flertal for forslaget. En række partier har nemlig nedsat en kommission, der skal komme med bud på, hvad politikere og ministre skal tjene og modtage i pension.

Derfor stemmer De Radikale ikke for Enhedslistens forslag, selvom de egentlig er tilhænger af det.

– ”Jeg vil gerne sende det klare signal til kommissionen, at De Radikale mener, at politikernes pensionsalder skal reguleres som resten af befolkningens, siger partiets gruppeformand, Camilla Hersom og fortsætter.

– Vi har nedsat en kommission med det formål, at vi ikke skal stå i den uskønne situation, at vi skal vedtage vores egen løn og vores egne pensionsforhold, og derfor venter vi på deres anbefalinger.

Kilde: Søndagsavisen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.