20. april 2024

Ståle Solbakken og F.C. København forlænger med to år frem til sommeren 2018.

– Han har F.C. Københavns DNA i kroppen, og vi er overbeviste om, at Ståle er den helt rigtige til at føre klubben frem til nye store sportslige oplevelser og resultater. Vi ved, at han forstår klubbens identitet, og han har før bygget noget stort op i København. Det er han i fuld gang med at gøre igen og nu er den nødvendige kontinuitet er sikret, siger direktør for F.C. København, Anders Hørsholt til FCKs hjemmeside.

Ståle Solbakken har selv spillet for FCK og var i 2001 med til at vinde mesterskabet. En bedrift han har gentaget fem gange som cheftræner for klubben.

– Jeg har en fælles historie med F.C. København, som er en del af mig, præcis som jeg er en del af historien om klubben. Jeg glæder mig til, at jeg sammen med den meget dygtige stab og trup, vi har fået skabt de seneste par år, kan skrive nye flotte kapitler i den fortælling, siger Ståle Solbakken til FCKs hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.