25. april 2024

Slagelse: En 89-årig kvinde var søndag eftermiddag klokken 17.10 udsat for røveri i sit hjem i Eriksgade i Slagelse.

Da den 89-årige kom ind i lejligheden fra altanen, opdagede hun en ukendt mand, som stod i stuen. Han greb hende taske fra en rollator, men da hun forsøgte at forhindre ham i at stikke af, blev hun væltet omkuld.

Heldigvis kom den 89-årige ikke til skade, bortset fra en rift på den ene arm.

På baggrund af vidneforklaringer kunne politiet blot 24 minutter senere anholde en 39-årig mand fra Årslev på Fyn. Anholdelsen skete på Korsørvej, hvor den 39-årige kørte på knallert. Betjentene fandt den 89-åriges taske i knallerten, og han blev derfor sigtet for hjemmerøveri.

Den 39-årige fremstilles formentlig i grundlovsforhør i løbet af i dag, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.