25. april 2024

Hvidovre: En mistænkt indbrudstyv skød lørdag aften en politihund fra Københavns Vestegns Politi. Hundeføreren afgav skud mod gerningsmanden.

Lørdag aften lidt før midnat modtog Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud på Catherine Boothsvej i Hvidovre. En indbrudstyv var ved at stikke af og blev eftersat af borgere.

Flere politipatruljer kørte frem til stedet og eftersøgte gerningsmanden – herunder en tjenestehundepatrulje.

Kort efter melder en hundefører, at en gerningsmand har skudt på hans tjenestehund og har truet hundeføreren med et skydevåben. Hundeføreren afgav skud mod gerningsmanden, som undløb fra stedet. Ifølge Københavns Vestegns Politi er det fortsat uvist om gerningsmanden blev ramt.

Gerningsmanden beskrives som en mand, 170-180 cm høj med sort kort hår. Han var iført en karrygul jakke, posede bukser, gummisko og en armygrøn kasket.

Politiet har her til morgen stadig ikke fundet gerningsmanden og opfordrer til, at man ikke forsøger at kontakte ham, hvis man ser ham. Men i stedet ringer til politiet.

Tjenestehunden der blev ramt af skud, blev bragt til behandling og kunne i nat meldes uden for livsfare.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed er blevet underrettet,hvilket er standardprocedure, når en politimand afgiver skud og DUP har nu overtaget efterforskningen omkring skyderiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.