20. april 2024

Hele landet: Det går stærkt, når private sælger brugte biler til hinanden. Lige nu sælges de mest populære brugte biler i gennemsnit på under 20 dage.

Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af DBA. For blot to år siden tog det i gennemsnit over 23 dage for private at få solgt den brugte bil.

– Helt generelt bliver der solgt brugte biler som aldrig før – det gælder både privat- og forhandlerbiler. For private gælder det, at der er kommet mere åbenhed og gennemsigtighed på markedet, og så køber danskerne de billigere brugte biler fra private i stor stil, mener markedsanalytiker for DBA Biler, Jan Lang.

I gennemsnit tager det kun 15,6 dage at få de 10 hurtigste biler solgt. Her er det Fiat, der er hurtigst sælgende, skarpt efterfulgt af Kia og Suzuki på anden- og tredjepladsen.

– Bilerne på DBA er typisk billigere biler til priser omkring 50.000 kroner, og den prisklasse er virkelig efterspurgt for tiden, forklarer Jan Lang, der oplyser, at udbuddet af billige biler er faldet med godt ti procent sammenlignet med 2011.

– Det faldende udbud er med til at øge omsætningen for de biler, der er i markedet, slutter Jan Lang.

Fakta boks:

Liggetiderne er målt ud fra den seneste måned sammenlignet med samme periode i 2011 og der er taget udgangspunkt i godt 16.000 private biler fra DBA.

Her er de 10 mest populære biler på DBA rangeret efter den hurtigst sælgende.

1. Fiat – 11,5 dage
2. Kia – 13,5 dage
3. Suzuki – 14,5 dage
4. Mazda – 15,25 dage
5. Ford – 15,75 dage
6. Peugeot -16,5 dage
7. Toyota – 16,5 dage
8. VW – 17 dage
9. Skoda – 18 dage
10. Citroen – 18 dage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.