23. april 2024

Nykøbing F. En 28-årig mand blev natten til lørdag anholdt med kokain på sig.

Vi skrev tidligere i dag om en 19-årig mand fra Vordingborg, som blev afsløret med hash i lommen, fordi han absolut skulle råbe efter politiet.

En 28-årig mand fra Nykøbing F. var heller ikke klog nok til at holde lav profil og undgå politiet. Den 28-årige førte sig ved 3.30-tiden lørdag morgen frem på Østerport Bodega i Jernbanegade i Nykøbing F. og personalet ville derfor smide ham ud.

Men det var den 28-årige ikke tilfreds med, og derfor blev politiet tilkaldt.

Betjentene måtte anholde den 28-årige for at få ro på stedet, og ved den efterfølgende visitation fandt de 1,7 gram kokain hos den 28-årige.

Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.