18. april 2024

Faxe: Kort før klokken otte onsdag morgen blev politiet kaldt et færdselsuheld i krydset Rådhusvej/Præstøvej i Faxe.

En bil med en 65-årig mand fra Hørsholm var blevet påkørt bagfra af en Toyota. Toyotaen havde kørt efter den 65-årige fra Rønnede og havde undervejs chikaneret, og i Faxe overfusede føreren af Toyotaen den 65-årige.

Da Toyotaen kørte fra stedet, måtte den 65-årige springe til side for ikke at blive ramt, men bilen strejfede siden på en tredje bil med en 44-årig kvinde fra Faxe som fører.

En times tid senere fik brandvæsen og politi anmeldelse om, at der var ild i en campingvogn og en bil i Faxe Kalkbrud. Der var tale om Toyotaen fra før, og det viste sig, at den var stjålet i løbet af natten fra Faxe.

Onsdag eftermiddag fik politiet anmeldelse om, at medarbejdere fra kalkbruddet tilbageholdt nogle personer, som muligvis kunne sættes i forbindelse med branden. En 24-årig mand fra Helsingør blev anholdt og sigtet for brugstyveri af Toyotaen.

Han er fortsat anholdt og skal nu afhøres om de forskellige begivenheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.