18. april 2024

Næstved: Ikke færre end ni biler blev bytte for en brand, der i nat hærgede et garageanlæg på Piet Heins Vej i Næstved.

Alarmen gik klokken 2.41, hvor en nabo opdagede branden, der hurtigt bredte sig til hele garagen.

Strålevarmen fra branden var så kraftig, at flere ruder blev knust, og beboerne i nabohusene blev derfor af sikkerhedshensyn evakueret.

Omkring klokken 3.20 havde brandfolkene fået ilden under kontrol.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man nu skal undersøge stedet for at fastlægge brandårsagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.