28. marts 2024

Hvidovre: Københavns Vestegns Politi har i dag anholdt tre mænd for et groft overfald i Hvidovre. De tre er tilknyttet rocker-/bandemiljøet og fremstilles i grundlovsforhør fredag.

En anholdelses- og ransagningsaktion resulterede i formiddags i tre anholdelser og en beslaglagt maskinpistol.

Aktionen skete som led i efterforskningen af groft overfald i en kiosk på Hvidovrevej den 26. april ca. kl. 21.50. Her overfaldt fire gerningsmænd to mænd i kiosken med slag og spark og stak den ene med en skruetrækker.

Anholdelserne af mændene skete i Hvidovre og Ishøj. Der er tale om to 26-årige og en 21-årig, som er tilknyttet rocker-/bandemiljøet.

I en lejlighed i Hvidovre fandt politiet desuden en maskinpistol med skarp ammunition.

De tre mænd sigtes for kvalificeret vold og fremstilles i grundlovsforhør fredag med begæring om varetægtsfængsling. Retsmødet ventes begæret holdt for lukkede døre.

Københavns Vestegns Politi forventer yderligere anholdelse i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.