20. april 2024

Motorcykel sæsonen er igang. Foto: Rolf Larsen.

Motorcykel sæsonen er igang. Foto: Rolf Larsen.
Hele landet: Motorcykel-folket har taget hul på en ny sæson. Men selvom antallet af skader faldt markant sidste år sammenlignet med 2010, så udbetalte forsikringsselskaberne stort set det samme i erstatninger.

Vi har fået de første smagsprøver på forårsvejret, og motorcyklisterne er ved at være en fast del af gadebilledet igen. Men desværre kommer mange motorcyklister til skade hvert år i trafikken. Ifølge Rådet for Sikker Trafik sker mange af disse ulykker, fordi motorcyklisterne bliver overset af bilisterne, eller fordi motorcyklisterne kører for hurtigt.

– Det kan være, at man er lidt ude af øvelse, når man har fået gjort motorcyklen klar og tager ud på de første ture. Og så er risikoen for uheld også større. Så tænk dig om, inden du giver den gas, siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen.

– Husk også på, at bilisterne ikke har mødt mange motorcyklister i trafikken hen over vintermånederne, så de reagerer måske heller ikke forudsigeligt og skal også vænne sig til, at der er flere motorcyklister på vejene. Og vi ved, at mødet mellem motorcyklister og bilister forårsager mange uheld, siger Riccardo Krogh Pescatori.

Højere erstatninger i 2011
Sidste år var der 2.767 kaskoskader med motorcykler indblandet. Det er et fald på mere end 17 pct. i forhold til året før, hvor forsikringsselskaberne fik anmeldelser om 3.253 skader. Alligevel har forsikringsselskaberne samlet set udbetalt stort set det samme i erstatning i 2010 og 2011.

– Antallet af kaskoskader er faldet markant fra 2010 til 2011. Men erstatningen pr. anmeldelse er steget betydeligt, og derfor har selskaberne i sidste ende udbetalt stort det samme i erstatninger i de to år. Så vi kan konkludere, at de enkelte skader sidste år har været dyrere end skaderne året før, siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.