København: En 89-årig kvinde blev søndag eftermiddag omkring kl. 17.25 udsat for tricktyveri i sit hjem på Bogholder Allé i Vanløse.
Gerningskvinden skaffede sig adgang til den 89-årige kvindes lejlighed under påskud af, at der løb vand ind hos underboen.
I lejligheden stjal gerningskvinden et kontant pengebeløb.
Kvinden beskrives som: kvinde, udenlandsk, 20-30 år, 160-165 cm, alm af bygn., sort skulderlangt hår. Hun var iført sort blank jakke og sorte handsker.