29. marts 2024

Haslev: To lastbiler stødte onsdag kort før middag sammen i krydset Nielstrupvej/Ny Ulsevej sydøst for Haslev.

Den ene lastbil kom kørende mod øst ad Ny Ulsevej og skulle svinge til højre ad Nielstrupvej, men det overså føreren af en bagvedkørende lastbil tilsyneladende og kørte derfor ind i den svingende lastbil.

Hele fronten på den bageste lastbil blev skadet, og chaufføren – en 29-årig mand fra Rødby – blev med lægehelikopter fløjet til rigshospitalet, hvor det blev konstateret, at han havde brækket nogle ribben.

Den 29-årige havde to børn med i lastbilen, men de kom ikke noget til ved uheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.