Populær lokalradio skal skaffe 800.000 inden 1. april
Vordingborg: Den populære sydsjællandske lokalradio, Radio Valde i Vordingborg, har store økonomiske problemer. Hvis ikke radiostationen skaffer 800.000 kroner inden 1. april må stationen lukke.
Derfor har Radio Valde iværksat en indsamling i håb om at kunne nå beløbet og dermed redde stationen fra lukning.
Radio Valde startede i 1986 og er dermed en af Danmarks ældste stadig eksisterende lokalradioer.
– rl