Tre passagerer måtte gribe ind, da en 41-årig kvindelig togfører i går klokken 09.45 blev udsat for vold ved Trekroner Station.
Togførere var i gang med at udskrive en kontrolafgift til en ung kvinde, der blev så utilfreds over at få en afgift, at hun rev og flåede i togførerens bluse. Tre passagerer kom til hjælp og fik togføreren fri.
Gerningskvinden var en kvinde, 18-22 år gammel, 170-175 cm, spinkel af bygning, gul i hudfarven, sort langt hår, talte dansk iført beige jakke og brune lange støvler.
Politiet hører gerne fra flere vidner til sagen. Ring på 114.