Der var ‘gevinst’ da narkohundene Vaks og Fister torsdag formiddag var sat ind på det grønne område Volden mellem Farum Midtpunkt og Hillerødmotorvejen.
Det skete som led i en målrettet indsats mod narkosalg på gadeplan.
Hunden Vaks markerede ved roden af en busk på Volden ved Brostien, hvor det viste sig, at der var gemt en større mængde hash.
Da der ikke umiddelbart var nogen som kunne knyttes til den fundne hash, blev den taget med som hittestof.