22. november 2024

Herlev: De tre personer som i dag blev anholdt i Herlev , mistænkt for at planlægge terror, sigtet kun efter våbenloven.

Det var Politiets Efterretnignstjeneste PET, som anholdte de tre. To af dem blev anholdt ved Herlev Station, mens den tredje blev anholdt på sin bopæl i Melissehaven i Herlev.

De anholdte er en herboende 22-årig jordansk statsborger, en herboende 23-årig tyrkisk statsborger og en 21-årig dansk statsborger bosiddende i Egypten.

De sigtes alle tre for overtrædelse af straffelovens § 192a (overtrædelse af våbenlovgivningen). På nuværende tidspunkt bliver de således ikke sigtet for overtrædelse af terrorlovgivningen, oplyser Københavns Politi her til aften.

Det tre anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen og her vil dørene blive begæret lukket.

Flere anholdte
Københavns Politi oplyser, at man har anholdt yderligere seks personer, som man forventer at løslade efter endt afhøring. En af disse personer er blevet sigtet for besiddelse af anabolske steroider, hvilket han, ifølge politiet, har erkendt.

Læs også: Alle artikler om sagen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.