25. april 2024

Foto: Politi.dk

En politipatrulje med narkohunde ransagede ondsag formiddag en adresse i den centrale del af Høng på en mistanke om, at der var euforiserende stoffer på stedet.

Tilstede var en 21-årig kvinde og en 28-årig mand, begge fra Høng samt en 39-årig mand fra Holbæk.

Ifølge politiet var de alle tre påvirkede og erkendte spontant, at de havde lidt ulovligt stof.

Da politiet ransagede adressen blev der funder 1.110 gram amfetamin, 2,5 gram kokain, syv gram MDMA og 420 ml GHB. Herudover fandt mere end 3.000 piller af forskellige slags, som formodes omfattet af lægemiddellovgivningen, så ingen af de tre kunne være i lovlig besiddelse heraf.

De euforiserende stoffer og pillerne blev beslaglagt som bevis i sagen, hvor de tre blev anholdt som mistænkte i sagen og efterfølgende transporteret til politistationen i Roskilde til afhøring i sagen om overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af narkotika med henblik på videreoverdragelse til andre.

Fordi de var påvirkede, blev de tre anholdt tilset af en læge. Lægen vurderede, at den 21-årige kvinde og den 28-årige mand var så påvirkede af formentlig narkotika, at de skulle indlægges på et sygehus og afruses under overvågning af sundhedspersonale.

Den 39-årige mand fra Holbæk blev anbragt i et arresthus. Han var i øvrigt efterlyst af politiet som udeblevet fra afsoningen af en ni måneder lang fængselsstraf. Han skulle være mødt til afsoningen i slutningen af december sidste år og har været efterlyst siden på grund af udeblivelsen hos Kriminalforsorgen.—

De tre anholdte blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk – den 21-årige kvinde og den 28-årige mand in absentia, da de fortsat var indlagt. Retten valgte at varetægtsfængsle dem alle tre frem til 7. marts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.