To personer er blevet bragt til behandling på sygehuset efter et færdselsuheld ved Holbæk søndag eftermiddag.
Det skriver lokalmediet Holbaekonline.dk.
Ifølge mediet skete uheldet i krydset mellem Nykøbingvej og Tuse Låge Vej.
Flere politibiler, ambulancer og brandvæsnet blev sendt til stedet.
Tilstanden hos de to personer, som blev bragt til sygehuset er ukendt.
Politiet skal nu klarlægge, hvordan uheldet skete.


