10. december 2024

Herfølge: En kvindelig tankpasser forsøgte i går eftermiddag – uden held – at stoppe en benzintyv.

Tyveriet skete fra en tank på Vordingborgvej i Herfølge. Her bemærkede den kvindelige tankpasser en mand tanke benzin på en ældre, rød Volvo 740 stationcar.

Da manden efter tankningen satte sig ind i bilen for at køre fra stedet uden at betale, skyndte tankpasseren sig at fratage ham bilnøglerne som sikkerhed for betaling.

De kom i slagsmål, hvorunder det lykkedes manden at få bilnøglerne tilbage. Begge løb tilbage mod bilen, og manden forsøgte at køre fra tanken med tankpasseren som passager, men kom til at køre ind i en hæk.

Tankpasseren vurderede nu, at mandens adfærd blev for farlig for hende, hvorfor hun steg ud og manden kørte fra stedet.

Manden beskrives som: mand, 45-50 år, ca. 180 cm høj, østeuropæisk udseende, mørkt, fedtet hår, usoigneret fremtræden, iført blå jakke og mørke bukser. Han talte dansk med accent. Personbilen var forsynet med afmeldte nummerplader.

Politiet efterforsker sagen for at få identificeret manden og bilen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.