En politipatrulje fra Nordsjællands Politi opdagede ved halv fire-tiden natten til tirsdag en bil som var tændt, men tilsyneladende tom, parkeret ved Vejlesøvej i Holte.
Kort efter blev bilen slukket, og betjentene valgte at undersøge sagen nærmere.
På bagsædet sad en 24-årig kvinde fra Græsted, som efter lidt samtale forklarede, at hendes kæreste og en anden person netop var gået fra bilen. I bagagerummet fandt politiet værktøj, der tydede på at kunne bruges til indbrud. Kvinden erkendte, at de var ude for at begå indbrud, og hun blev derfor anholdt og sigtet for medvirken.




