Stoppet af politiet: 26-årig sigtet for flere forhold

En 26-årig mand fra Næstved blev torsdag middag standset af politiet på Gyvelvej i Næstved.

Manden var frakendt kørekortet og havde en joint i munden, da politiet standsede ham. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand samt for kørsel i frakendelsestiden.

Det viste sig desuden, at bilen, som den 26-årige kørte i, var stjålet. Han blev derfor også sigtet for tyveri.

Ved en visitation fandt politiet 20 gram hash og 2,3 gram amfetamin på manden. Stofferne blev konfiskeret, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Efterfølgende blev der taget en blodprøve af den 26-årige, hvorefter han blev løsladt igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.