Tirsdag blev politiet kaldt til en butik på Klosterparks Alle i Ringsted, hvor to mænd havde stjålet polo-shirts for omkring 20.000 kroner.
De to gerningsmænd, der muligvis er østeuropæiske, stak kl. 13.04 af fra stedet inden politiet nåede frem.
Der blev iværksat en eftersøgning i området, men det lykkedes ikke at finde de to mænd. Politiet har udsendt følgende signalement:
Gerningsmand A: Mand, 20-30 år, 180-185 cm høj, spinkel af bygning, lys hud og kort brunt hår. Han var iført en blå jakke, grønne Adidas-bukser og hvide og blå Nike Airmax sko.
Gerningsmand B: Mand, 20-30 år, 170-175 cm høj, spinkel af bygning, lys hud og kort brunt hår. Han var iført en hvid Adidas træningsdragt, blå vest og en form for gul hætte.




