Sigtet for hærværk og trusler mod politiet

Natten til lørdag modtog politiet en anmeldelse om, at der var en uvedkommende person i et klubhus på Kanalvej i Næstved.

Politiet kom frem til stedet kort før klokken halv to og fik kontakt til en mand, som virkede påvirket, og som havde smadret noget indbo på stedet.

Manden ville ikke, som man ellers skal, oplyse navn og fødselsdag til betjentene, så han blev anholdt og taget med til politistationen.

Under transporten var manden noget opfarende og truede betjentene med at ville slå både dem og deres familier ihjel.

På politistationen blev den anholdtes identitet fastlagt. Det var en 39-årig mand fra lokalområdet, og han blev sigtet for trusler mod politiet, for hærværk og for overtrædelse af retsplejeloven.

Han blev løsladt igen lørdag formiddag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.