24. april 2024

Foto: Presse-fotos.dk

Det var en savnet 68-årig kvinde, som mandag formiddag blev fundet druknet i Roskilde Fjord ved Færgelundvej mellem Jægerspris og Frederikssund.

Kvinden blev søndag aften efterlyst af Nordsjællands Politi efter hun var forsvundet fra bostedet Klintegården.

Mandag formiddag rykkede Politi, ambulance og redningsdykkere ud til Færgelundsvej, hvor en person var gået gennem isen på fjorden.

Personen blev bjerget og efterfølgende erklæret død.

Da de pårørende ikke var blevet underrettet, tilbageholdt politiet identiteten på den afdøde. Men mandag eftermiddag oplyste Nordsjællands Politi så, at der var tale om den 68-årige kvinde, som havde været meldt savnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.