28. marts 2024

Foto: Rolf Larsen

Mandag aften kl. 21.42 modtog Midt- og Vestsjællands Politi et alarmopkald fra Circle K tankstationen på Roskildevej i Benløse ved Ringsted, om de netop havde været udsat for forsøg på røveri.

En ung mand var kommet ind på tankstationen, hvor han med en kniv forsøgte at true sig til kassebeholdningen. Butikkens kassesystem var dog forsynet med ”Safepay”, som gjorde det umuligt for personalet at udlevere nogen penge. Den unge mand forlod derfor butikken uden at få noget med sig og gik fra stedet i vestlig retning.

Den unge mand beskrives som:
A: Mand, 14-18 år, 160-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: Elefant hue, mørkegrøn dunjakke med hætte, sorte bukser, sorte sko med hvid sål, og hvide handsker, Bevæbning: Kniv

En politipatrulje blev sendt til tankstationen, men fandt ikke frem til nogen mistænkte i sagen. Overvågningen fra tankstationen blev gennemgået, hvor det kunne ses, at den unge mand ankom til tankstationen sammen med to andre, som også forlod stedet sammen med den unge mand.

De beskrives som:

B: Kvinde, 15-18 år, 155-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: lys, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt, Iført: Sort dunjakke med lys pelskrave, sorte bukser, hvide sko.

C: Mand, 15-18 år, 170-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Iført: Sort Moncler dunjakke med hvid skrift indvendigt langs lynlåsen og i hætten, mørke bukser og sorte sko, Medbragte: Skuldertaske

Politiet efterforsker sagen og forsøger at finde frem til den mistænkte og de to unge, som han fulgtes med. Politiet søger også vidner, som har set en eller flere af de beskrevne unge, og som kan komme med oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.