25. april 2024

Foto: Rigspolitiet.

Der var “gevinst”, da politiet mandag eftermiddag ransagede bopælen hos en 16-årig ung mand fra Tølløse på en mistanke om, at han var i besiddelse af euforiserende stoffer.

Under ransagningen fandt politiet en hashplade med en vægt på godt 87 gram samt en pose med godt otte gram kokain. Endvidere beslaglagde politiet et mindre kontantbeløb og en mobiltelefon ud fra en mistanke om, at pengene stammede fra handel med narkotika, og mobiltelefonen måske kunne være brugt i forbindelse med handlerne.

Den 16-årige blev afhørt til sagen og efterfølgende løsladt, men kan dog forvente at høre nærmere fra politiet, når efterforskningen med hensyn til både undersøgelse af mobiltelefonen og pengenes oprindelse er afsluttet, det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som også oplyser, at man allerede på nuværende tidspunkt hra udfærdiget en rapport til de sociale myndigheder med baggrund i bekymring for den 16-årige efter sigtelserne mod ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.