Politiet søger vidner efter der mandag aften opstod mindre brande i skraldespande og affaldscontainere flere steder i Slagelse.
Det skete klokken 22.25 på Albert Ibsensvej, klokken 22.38 på Kierulffsvej og klokken 00.16 på Dannevirkevej.
Slagelse Brand og Redning fik hurtigt slukket alle brandene, og ingen personer kom noget til.
Politiet efterforsker brandene som påsatte, og efterlyser derfor vidner, der kan have set eller hørt noget. Politiet kan kontaktes på telefon 114.



