Pelle fandt hash på skrivebordet

Torsdag klokken 13.22 fik politiets narkohund Pelle færten af noget mistænkeligt under en opgave i området omkring Nørregade i Hundested.

En åben dør til en bolig tiltrak hundens opmærksomhed, og den løb ind på et værelse, hvor den markerede ved en større mængde hash, som lå på et computerbord.

Kort efter ankom beboeren, en 32-årig mand, og blev forevist politiets legitimation. Han blev sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer og gjort bekendt med sine rettigheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.