12. november 2024
usa flag waving on white metal pole

Foto: Element5 Digital / Pexels.com

Regeringen mener, at Dannebrog har en helt særlig betydning for Danmark og danskerne og derfor vil man slå den status fast med et forbud mod at flage med andre landes national- og områdeflag. 

Justitsministeren har i dag sendt lovforslaget i offentlig høring.

Sidste sommer afgjorde Højesteret,at der ikke var hjemmel til at forbyde flagning med andre landes flag.  I den konkrete sag, fandt Højesteret ikke, at det kunne forbydes men mand, at flage med USA’s flag. 

I marts i år stemte regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget for, at genindføre forbuddet.

“Dannebrog er det vigtigste nationale symbol, vi har i Danmark. Et symbol, der binder danskerne sammen som folk. Regeringen mener, at Dannebrog som flag bør nyde en helt særlig status i Danmark. Jeg mener derfor også, at denne helt særlige status bør føre til, at der igen skal være regler om flagning, så der ikke frit kan flages med andre landes flag. Sådan har det været i mere end 100 år, og sådan bør det igen være”, udtaler justitsminister Peter Hummelgaard.

Med lovforslaget lægges der op til, at det vil blive forbudt at flage fra flagstang med andre landes nationalflag, andre landes områdeflag samt flag, der må sidestilles med disse. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.

Det følger af lovforslaget, at der vil være en række undtagelser fra forbuddet.

Eksempelvis vil forbuddet ikke omfatte flagning med Danmarks nordiske naboers flag eller det grønlandske, færøske og tyske flag. Heller ikke flagning med flag, der repræsenterer internationale eller regionale sammenslutninger forbydes. Desuden vil justitsministeren i ekstraordinære situationer kunne undtage flag fra forbuddet. Det vil for eksempel kunne gælde det ukrainske flag. Ligeledes vil politiet efter ansøgning kunne meddele konkrete tilladelser til at flage.

Det foreslåede forbud vil alene gælde flagning fra flagstang. Det vil altså blandt andet betyde, at det ikke vil blive forbudt at anvende flag eller faner, for eksempel i forbindelse med demonstrationer eller sportsbegivenheder.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.