Torsdag formiddag blev politiet tilkaldt til et supermarked i Korsør, hvor medarbejdere havde tilbageholdt en mand, der var mistænkt for butikstyveri.
Der var tale om en 56-årig rumænsk mand, som havde taget forskellige smykker til en værdi af godt 1.100 kroner og passeret kassen uden at betale for varerne.
Manden blev anholdt klokken 10.29 og sigtet for butikstyveri. Efterfølgende blev han afhørt på politistationen i Slagelse.
Han blev løsladt igen klokken 11.57. Den 56-årige står nu til en bøde på 2.500 kroner samt et bidrag til Offerfonden på 1.000 kroner.




