12. december 2024

Foto: Rigspolitiet

Københavns Vestegns Politi søger vidner efter en 28-årig mand lørdag aften blev ramt af skud på en cykelsti i Ballerup.

Politiet modtog lørdag aften kl. 21.22 en anmeldelse om skud på en cykelsti, der også kaldes Pederstrup-stien, ved Banetoften 30. En 28-årig mand var blevet ramt af et skud i venstre ben. Manden blev bragt til Herlev Hospital og er uden for livsfare.

Vidner beskriver gerningsmanden således:
A: Mand, Dansk af udseende, 20-25 år, 175-185 cm høj, med lyst mellemlangt hår og talte dansk.

Gerningsmanden flygtede fra stedet på en sort damecykel med brun flettekurv på metalgitter og muligvis brunt sæde.

Københavns Vestegns Politi er i gang med at efterforske sagen og hører gerne fra vidner. Har du oplysninger i den forbindelse kan Københavns Vestegns Politi træffes på 43861448.

Politiet oplyser, at der ikke er noget, som tyder på at skudepisoden er banderelateret, men har derudover ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.