Mand overfaldet af maskerede mænd: Blev tæsket med bat

Midt-og Vestsjællands Politi modtog tirsdag aften kl. 22.33 en anmeldelse om, at en 48-årig mand var blevet overfaldet af to mænd med bat ved parkeringspladsen på Ravnsbjergvej nær kulturhuset i Vig.

Manden var kommet gående, da de to maskerede mænd sprang frem og gav ham mange slag med battet.

Den 48-årige blev kørt til behandling for sine skader på sygehuset. Han har ikke umiddelbart kunne fortælle, hvem mændene er eller hvad der skulle være årsagen til overfaldet.

Overfaldsmændene beskrives som:
A: Mand, ca. 180 cm. høj, slank til almindelig af bygning, iført mørk langærmet trøje, mørke bukser og sort elefanthue.
B: Mand, ca. 180 cm. høj, slank til almindelig af bygning, iført mørk langærmet trøje, mørke bukser og sort elefanthue.


Politiet hører gerne fra vidner, der så noget på stedet, eller som har kendskab til sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.