Kommunen mener stadig ikke Sikandar boede i København

Københavns Kommune har genbehandlet sagen om Frie Grønnes leder, Sikandar Siddiques bopælsregistrering op til kommunalvalget sidste år.

Det skriver Ekstrabladet.dk.

Genbehandlingen skete efter folkeregistret i kommunen i februar kom frem til, at Sikandar Siddique ikke reelt bor i København. En afgørelse, som Siddique valgte at anke til Digitaliseringsministeriet, hvilket har gjort, at sagen skulle genbehandles af kommunen, inden ministeriet kan behandle sagen.

Hvis Digitaliseringsministeriet giver kommunen ret i, at Sikandar Siddique ikke boede i København ved valget, vil han sandsynligvis miste sin plads i Københavns borgerrepræsentation.

Sikander Siddique har tidligere været medlem af Folketinget, hvortil han blev valgt for Alternativet i juni 2019. Efter uenighed om retningen i Alternativet, meldte han sig ud af partiet og startede efterfølgende sit eget parti, Frie Grønne, som han repræsenterede frem til 1. november 2022. Ved kommunalvalget den 18. november 2025 blev han valgt til Københavns Borgerrepræsentation. Han fik 3.125 personlige stemmer.

Læs også: Kommunen vil annullere flytning: Sikandar Siddique kan ryge ud af Borgerrepræsentationen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.