Kort efter klokken fem torsdag morgen modtog politiet en anmeldelse om, at der gik 10-15 køer på Amtsvejen i retning mod Frederiksværk.
Kort efter kom der en ny anmeldelse om, at køerne nu var på vej ad Hanehovedvej. Og lidt senere kunne en borger fortælle at han havde ca. 20 køer stående i sin indkørsel.
Det lykkedes politiet at få identificeret køernes ejer ved kontakt til de forskellige gårde i området, og han ville køre til stedet og indfange sin besætning.