28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet

Der var en større ‘gevinst’ i form af flere kg hash og et stort pengebeløb i kontanter, da narkohunden James Bond fredag var i aktion.

Fredag ved middagstid bemærkede politiet, at mistænkelige personer til og fra en lejlighed på Webers Tværgade i Haslev. En af disse personer blev standset – det var en 21-årig mand fra Haslev – og på ham fandt betjentene ca. 200 gram hash. Han blev derfor sigtet for narkosalg.

Betjentene besøgte herefter lejligheden for at ransage den og med sig havde de narkohunden James Bond, som hurtig fik snuset sig frem til 300 gram hash og et stort kontantbeløb.

En 56-årig kvinde og en 27-årig mand blev sigtet for narkosalg.

Mens James Bond og betjentene var i fuld sving, bankede det på døren til lejligheden. Da betjentene lukkede op, stod der en noget overrasket 38-årig mand fra Haslev, som havde en plasticpose i hånden. Den 38-årige blev inviteret indenfor, og i posen lå der 2 kg hash, så han blev også sigtet for narkosalg.

Da politiet efterfølgende ransagede den 27-åriges hjem i nærheden, fandt James Bond yderligere 3 kg hash og et større kontantbeløb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.