28. marts 2024

Nykøbing F.: Politiet blev torsdag kl. 18.17 tilkaldt til pizzariet Downtown i Jernbanegade i Nykøbing, hvor en 37-årig kvinde havde låst sig inde på et toilet.

Det havde hun gjort på grund af sin ekskæreste, der havde overfuset hende på pizzariet.

Ekskæresten – en 41-årig mand fra Nykøbing F. – var fuld og ikke havde helt styr på sig selv, så derfor var betjentene nødt til at anholde ham. Den 41-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og taget med til politistationen i Nykøbing F.

Da den 41-årige blev løsladt klokken 19.42 efter afhøring, ville han ikke forlade politistationen, men forsøgte at pifte en af politibilerne, der holdt på p-pladsen. Det medførte, at den 41-årige blev anholdt endnu en gang og endnu en gang sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Denne gang blev han kørt til politistationen i Næstved, hvor han overnattede, inden han blev løsladt igen klokken 5.50.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.