Forsøgte at stikke af fra politiet

En 30-årig mand fra lokalområdet i Greve forsøgte tirsdag aften kl. 23.30 at stikke af fra politiet, da en hundepatrulje fik mistanke til ham.

Den 30-årige satte farten op og på Tjurgården i Greve smed at bilen fra sig og flygtede så til fods.

Politiet sendte en patruljehund efter manden, som søgte tilflugt på et halvtag. Her blev han kort efter anholdt uden yderligere dramatik.

Det viste sig, at den 30-årige ikke havde gyldigt kørekort og han var desuden i besiddelse af en foldekniv og en mindre mængde hash. I bilens handskerum fandt betjentene yderligere 86 gram hash, og da manden samtidig havde en større mængde kontanter på sig, blev han sigtet for besiddelse med henblik på salg af euforiserende stoffer samt for overtrædelse af knivloven og kørsel uden førerret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.