Flygtede fra politiet – bil ejer nægtede at oplyse førerens navn

Mandag klokken 18.34 forsøgte en politipatrulje at standse en bil på Kalundborgvej i Slagelse, men både fører og passager forlod bilen og stak af, inden betjentene nåede frem.

De to mænd blev dog hurtigt løbet op. Ejeren af bilen, en 21-årig mand fra Slagelse, nægtede at oplyse, hvem der havde ført bilen, og blev derfor sigtet for at undlade at give oplysninger til politiet – en overtrædelse af færdselsloven.

En 20-årig mand fra Vejle, som også befandt sig i bilen, blev fundet i besiddelse af 1,3 gram hash og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.