Tirsdag ved 12.30-tiden blev politiet kaldt til en forretning på Jerismosevej i Greve, hvor der var blevet brugt peberspray og truet med en kniv i forbindelse med et overfald.
Kort efter standsede politiet en bil på Lillevangsvej med fire mænd fra Greve.
Alle fire blev indledningsvist sigtet for volden, men senere løsladt efter afhøring. Føreren af bilen blev desuden sigtet for at tale i håndholdt mobil under kørslen, hvilket var hans tredje klip i kørekortet, og han kan dermed forvente en betinget frakendelse.
I bilen fandt politiet en peberspray, et baseball-bat, en kniv og en totenschlæger. En 30-årig mand blandt de fire blev derfor sigtet efter våben- og knivloven.



