I forbindelse med en anden politimæssig opgave blev en patrulje og narkohunde mandag opmærksomme på en kraftig lugt af hash fra en lejlighed på Paltholmterrasserne i Farum Midtpunkt.
En 50-årig mand åbnede døren, og ved ransagning fandt politiet syv skunkplanter, et skunklaboratorium og cirka 135 gram skunk.
Manden blev sigtet for forholdene, oplyser Nordsjællands Politi.



