29. marts 2024

Søborg: Onsdag aften klokken 18.13 blev der affyret skud mod en hundelufter i Søborg. Politiet efterlyser vidner.

Onsdag klokken 18.13 fik politiet en anmeldelse om, at der på Runebergs Allé, en sidevej til Søborg Hovedgade, var blevet skudt mod en 27-årig mand fra en forbipasserende bil.

– Manden var ude at gå tur med sin hund, så det er uvist, hvem der skød og hvorfor, siger efterforskningsleder Charlotte Skovby.

Der blev affyret ca. seks skud, hvoraf et ramte en anden bil og et andet ramte en ruden ind til en lejlighed. Ingen personer kom til skade.

Politiet fandt senere onsdag aften gerningsbilen, der blev skudt fra, på stien for enden af Nøkkerosevej ved Emdrupvej i København NV.

Der er tale om en stjålet, grøn-metallic Toyota Corolla Sedan, årgang 1995. Den blev stjålet mandag den 11. marts i Brønshøj.

– Vi efterforsker sagen på højtryk og hører meget gerne fra vidner, som har set bilen i området eller i øvrigt har oplysninger, som kan bidrage til at opklare sagen, siger Charlotte Skovby.

Henvendelse kan ske på 114 eller til Københavns Vestegns Politi, Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund, på telefon 4386 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.