28. marts 2024

Fra i dag genåbner Hørholms Kommune efter der nu har været et testkoordineret incidens på 250 smittede pr. 100.000 indbyggere i syv dage i træk.

For høj smitte med Covid-19 gjorde, at Hørsholm Kommune lukkede automatisk ned fra 8. maj, hvilket betød at bl.a. skoler, foreningsliv og liberale erhverv blev lukket.

Men nu har det såkaldte incidenstal været på den korrekte side af 250 pr. 100.000 indbyggere i syv dage i træk og det betyder, at kommunen kan genåbne – på nær nogle enkelte aktiviteter, som fortsat af ramt af sognenedlukning.

Helt generelt genåbner skoler, kultur- og fritidsfaciliteter, liberale erhverv og øvrige handelsliv fra i dag.

Dog er Rungsted Sogn fortsat lukket, hvilket betyder, at Rungsted Skole, Rungsted private Realskole, Karen Blixenmuseet og de forenings- og fritidsaktiviteter, der foregår i Rungsted Sogn, bl.a. fritidsaktiviteterne i Rungsted Havn fortsat er lukket ned. Herudover holder daginstitutionen Ulvemosehuset åbent på skærpede vilkår.

Rungsted Sogn har været særligt hårdt ramt af smitte, og det har medført en fortsat nedlukning for netop dette sogn.

Der er dog lys forude for borgerne i Rungsted Sogn, for hvis incidensgrænserne fortsat holdes, kan Rungsted Sogn genåbne på fredag den 21. maj.

En sognenedlukning omfatter ikke handelslivet, så frisører, restauranter, cafeer og øvrige butikker i Rungsted Sogn kan åbne på lige fod med byens øvrige handelsliv fra i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.